Som du måske har læst i vores månedlige nyhedsbrev, er vi i gang med at skifte administrationssystem i AlmenBo Aarhus. Derfor siger vi også snart farvel til vores beboerapp, som bliver erstattet af en ny løsning til indberetning af opgaver.
Fra den 1. oktober kan du ikke oprette nye opgaver i beboerappen
Fra torsdag den 1. oktober 2026 kan du ikke længere oprette nye opgaver i appen. Har du sendt en opgave ind før denne dato, skal du ikke gøre noget. Vi sørger selvfølgelig for, at den bliver behandlet og afsluttet som normalt.
Sådan indberetter du opgaver i overgangsperioden
Mens vi skifter system, vil det i en periode ikke være muligt at indberette opgaver digitalt.
Har du brug for at melde noget ind, skal du derfor sende en mail til dit driftskontor. Du finder deres kontaktoplysninger på vores hjemmeside under din afdeling.
Når det nye system er klar, får du igen mulighed for at indberette opgaver digitalt via vores hjemmeside. Den nye løsning forventes at være klar i starten af 2027.
Vi glæder os til at fortælle mere om den nye løsning, når tiden nærmer sig.



