Historie, hygge og højt humør i Horsens
Lørdag d. 31. maj drog en gruppe beboere fra afdeling 10 og 51, Åbenrågade i Aarhus C, på en spændende udflugt til Horsens Industrimuseum.
Dagen bød bl.a. på en tur ud i det blå og en guidet rundvisning. Herefter skulle der findes et hyggeligt sted at spise frokost, og som det kan ses på billedet, lykkedes det at finde en bænk i solen.

Alt i alt en god dag med historisk indsigt, oplevelser, frisk luft og ikke mindst godt selskab hele dagen igennem.
Tak til bestyrelsen for at dele de fine billeder med os.



Lauritshøj samlede 62 beboere til sommerhygge
Lørdag den 14. juni dannede afdeling 50, Lauritshøj i Skødstrup, rammen om et hyggeligt sommerarrangement med fokus på fællesskab og hygge.
Hele 62 beboere i alderen fra 2,5 til 90 år deltog i dagens program, der bød på aktiviteter for både store og små. Dagen startede med snobrød, skumfiduser og forskellige aktiviteter – herunder en populær hoppeborg.
Senere samledes alle til fællesspisning, hvor menuen stod på lækker helstegt pattegris, hjemmelavede kartoffelretter og friske sommersalater. Vejret viste sig fra sin bedste side, og deltagerne kunne nyde maden og aktiviteterne under åben himmel.
Stor tak til afdelingsbestyrelsen for at dele både billeder og fortælling fra det fine arrangement.

Ændrede åbningstider i administrationen i juli
Uge 29, 30 og 31: Lukket for personlig betjening. Telefonen er i disse uger åben mandag-torsdag kl. 10-12.
Driftskontorerne holder åbent som normalt.
Husk, at du altid kan tjekke åbningstider her på hjemmesiden.

Indsend dine forslag til afdelingsmødet senest 3 uger før
Har I afdelingsmøde efter sommerferien? Så husk at du kan indsende dine forslag til mødet allerede nu. Klik på knappen nedenfor, for at indsende dit forslag.
Vi glæder os til at se jer til efterårets afdelingsmøder.

Vi ønsker alle en rigtig god sommer
Nyhedsbrevet går på sommerferie og vender tilbage til efteråret med flere spændende nyheder. På gensyn og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
AlmenBo Aarhus