Nyhedsbrev – juni 2025

Byggedag på Sandkåsvej: Pallesofaer skaber hygge på den fælles tagterrasse

Lørdag den 24. maj var der fuld gang i byggeriet på Sandkåsvej i Aarhus V, afdeling 53. Her brugte en flok beboere dagen på at bygge pallesofaer til den fælles tagterrasse. Sofaerne skal danne rammen om hygge og samvær hen over sommeren, hvor det gode vejr og den flotte udsigt over byen kan nydes. Undervejs blev der tændt op i grillen og serveret øl og pølser til de hårdtarbejdende studerende, som både fik sved på panden og smil på læben. Og resultatet kan de godt være stolte af.

Mange tak til afdelingsbestyrelsen i afdeling 53 for at dele den gode historie og de fine billeder.

Mange tak til afdelingsbestyrelsen i afdeling 53 for at dele den gode historie og de fine billeder.

Tag, giv eller lån en bog i Engskovbakken

I Engskovbakken, afdeling 32 i Skødstrup, er beboerne kommet på en idé. De har lavet en bogreol, hvor beboere kan komme og låne eller bytte en bog. Bliver man særligt glad for den lånte bog, må man gerne beholde den – der kommer sikkert flere bøger til. God læselyst til beboerne i Engskovbakken, og tak til bestyrelsen for at dele den gode idé.

Repræsentantskabsmødet 2025

Torsdag den 22. maj afholdte vi det årlige repræsentantskabsmøde. Her blev bestyrelsens beretning og økonomien gennemgået, der blev stemt om de fremsatte forslag og valgt medlemmer til organisationsbestyrelsen. Der blev stemt ja til alle fremsatte forslag som omhandlede: Salg af institutionen på Spættevej, salg af sommerhuset i Dyngby og uddelegering af visse kompetencer til organisationsbestyrelsen. Du kan læse mere om forslagene i referatet.

Valg af medlemmer til organisationsbestyrelsen

På valg var Alex Schmidt Jensen, Kim Ribergaard, Pia Mouritsen og Birthe Blach. Alex, Kim og Pia genopstillede og blev genvalgt. Birthe flytter fra boligforeningen og genopstillede ikke. Vi kunne derfor byde velkommen til Lillian Mikkelsen fra afdeling 7, der overtager pladsen. Tillykke med valget til dem alle.

Læs referatet online på www.almenbo-aarhus.dk under ‘Repræsentantskabet’ eller klik på linket herunder.

Birthe Blach vinker farvel til AlmenBo Aarhus efter 10 år i bestyrelsen

Efter 10 år i organisationsbestyrelsen vinker vi vemodigt farvel til Birthe Blach. Hun flytter fra boligforeningen, og trådte derfor ud af bestyrelsen efter valget på repræsentantskabsmødet. Birthe har gennem det sidste årti bidraget med stort engagement og værdifuldt arbejde i bestyrelsen bl.a. med de populære beboerarrangementer. Som tak for indsatsen overrakte formand Chris Cully hende en flot buket blomster. Tusind tak for samarbejdet til Birthe – vi ønsker hende alt det bedste i fremtiden.

Med venlig hilsen

AlmenBo Aarhus

DEL GERNE DETTE INDLÆG