Afdelingsbestyrelserne fik ny viden og inspiration på weekendmødet
Lørdag d. 25. oktober var afdelingsbestyrelserne inviteret til weekendmøde – en dag fyldt med inspiration, fællesskab og gode oplevelser. Vi startede dagen med fælles morgenmad, inden vi tog hul på et spændende program med oplæg og gruppearbejde.
Oplæg, inspiration og gode samtaler
Dagen bød på oplæg om reglementer, afdelingsbestyrelsens kompetencer, markedsføring af vores boligområder, nyheder og indslag om beredskab.
Der blev også dystet i tip en 13’er om afdelingsbestyrelsens kompetencer, hvor Inge Merete fra afdeling 2 løb med sejren med hele 13 rigtige. Om aftenen rundede vi dagen af med en lækker middag bestående af seks tapasretter med brød og dip – ledsaget af livemusik fra 2 Fools.








Tak til alle der deltog – både bestyrelser og medarbejdere – og var med til at gøre dagen både lærerig og hyggelig.
Kom til Jul i Friheden søndag d. 14. december
Bar’ det altså snart var jul! For søndag d. 14. december inviterer vi endnu engang til Jul i Friheden, hvor du kan opleve julestemningen og de flotte julelys.
Køb af billetter
Billetsalget starter torsdag d. 13. november. Hold øje med din mail, opslagstavlen hvor du bor eller www.almenbo-aarhus.dk for mere information om køb af billetter.
Ventelisten er åben til Sandvænget i Harlev
Nu kan du skrive dig op til en af de 35 attraktive étplans- og toplansboliger med gode materialer og private uderum. Indflytning er planlagt til efteråret 2026.
Skriv dig op via Aarhusbolig, eller kontakt os på tlf. 2028 2559 for at høre mere.
Har din afdeling YouSee-aftale? Luk tv-signalet uden gebyr
I forbindelse med installationen af fiber har vi modtaget spørgsmål fra beboere i afdelinger med en kollektiv aftale hos YouSee. Flere ønsker at få lukket tv-signalet og i stedet benytte streamingtjenester.
Bor du i en afdeling med en kollektiv aftale hos YouSee, skal du ikke betale genåbningsgebyr, hvis du vælger at få lukket tv-signalet.
Det betyder, at du frit kan vælge den løsning, der passer dig – uden ekstra omkostninger.
Har I en historie fra året, der gik? Så del den gerne med os
Næste nyhedsbrev bliver årets sidste. Derfor modtager vi gerne billeder og historier, så vi sammen kan se tilbage på året, der gik. Har I noget I vil dele? Så send det til post@almenbo-aarhus.dk
Med venlig hilsen
AlmenBo Aarhus




