sommerhus i Dyngby

Tag på ferie i vores sommerhus i Dyngby ved Odder

Som beboer i AlmenBo Aarhus har du mulighed for at leje vores sommerhus i Dyngby ved Odder. Huset udlejes i perioden fra påskeferien til efterårsferien i uge 42, og kun ugevis fra lørdag kl. 14.00 til lørdag kl. 12. Du kan læse mere om, hvordan du lejer sommerhuset nedenfor.

NB! Der må ikke medbringes hund eller kat.

Om sommerhuset

Huset består af en opholdsstue med køkken, badeværelse, soveværelse med dobbeltseng, separat køjerum med 4 sovepladser og en overdækket terrasse med muret pejs.

Der er en barneseng og en høj barnestol. Der er også TV med smart funktioner og radio med CD/DVD afspiller.

Køkkenet er forsynet med elkomfur, kaffemaskine, elkedel og køleskab med lille fryser. Huset er opvarmet med el-radiatorer og varmepumpe.

Huset ligger på en stor ugeneret grund, hvor der er god tumleplads for børnene på græsplænen. 

Previous slide
Next slide

Oplevelser i nærområdet: Der er en flot strand i gåafstand fra sommerhuset. Derudover henviser vi til de mange butikker i Odder, og anbefaler at I tager cykler med. Det er også muligt at leje cykler ved Saksild Strand Camping.

Pris

Prisen i år 2024 er:
Fra d. 23/3 – 29/6 kr. 1000,00 pr. uge
Fra d. 29/6 – 10/8 kr. 1.200,00 pr. uge
Fra d. 10/8 – 19/10 kr. 1000,00 pr. uge

Der betales kr. 400,00 i depositum ved tildelingen.

Betaling af el-forbrug: Ved tildelingen opkræves der 400 kr. i a conto el. I vil få udleveret en formular, hvor I kan notere forbruget. Formularen skal returneres til kontoret, hvorefter vi afregner det faktiske forbrug.

Rengøring af sommerhuset: Sommerhuset skal efterlades rengjort. Ved manglende rengøring vil der blive fremsendt en regning til dækning af omkostningerne ved rengøring.

Vi har stadige ledige uger

Ugerne er nu fordelt mellem dem, som ansøgte om sommerhuset i første omgang, men vi har stadig ledige uger i foråret og efteråret:

  • April: Uge 14, 15, 16, 17 og 18
  • Maj: Uge 21 og 22
  • Juni: Uge 24
  • August: Uge 36
  • September: Uge 37, 38, 39 og 40
  • Oktober: Uge 41 og 42

Er du interesseret i en af de ledige uger? Så skriv til kundeservice@almenbo-aarhus.dk eller ring til os på telefon 89 38 20 00

Bemærk, at de sidste uger fordeles efter først til mølle princippet.

Sådan lejer du sommerhuset

Der er åbent for ansøgning om leje af sommerhuset fra d. 1. februar til og med d. 1. marts.

Via mail kan du ønske en uge, du gerne vil bo i sommerhuset. Efter ansøgningsfristen vil du få besked, hvis du har fået en af dine ønskede uger. Er I flere der ønsker samme uge, vil sommerhuset blive tildelt via tilfældig lodtrækning. Evt. ledige uger udlejes efterfølgende efter først-til-mølle-princippet.

SÅDAN ANSØGER DU OM AT LEJE SOMMERHUSET:
Send en mail til kundeservice@almenbo-aarhus.dk hvor du angiver:

  • Dit navn
  • Din adresse
  • Dit telefonnummer
  • Den ønskede uge og evt. 2 alternative ønsker (OBS skal være fra lørdag til lørdag)

Det praktiske

Sommerhuset er beliggende på Nordagervej 4, Dyngby Lyng, 8300 Odder.

Husk selv at medbringe sengelinned, håndklæder, viskestykker, køkkenrulle, toiletpapir og rengøringsmidler.