Beboer APP
KOMMER SNART: AlmenBo Aarhus beboer app
I AlmenBo Aarhus har vi fået udviklet en beboer app, som snart kan tages i brug i din afdeling.
BEMÆRK: Appen vil ikke kunne tages i brug, før den er klar til din afdeling. Du får besked, når din afdeling går i gang.
Indsend opgaver i din bolig og på fællesarealerne til dit driftskontor
Gennem beboer appen kan du indsende opgaver i og omkring din bolig til dit driftskontor – helt uden at skulle tjekke kontortider eller lede efter kontaktinformationer. Det kan fx være en vandhane der drypper, eller en dør der binder.
I appen kan du lave en beskrivelse og uploade et billede, og så kan du også følge med i hvor langt opgaven er. Når der er nyt om din opgave, vil du modtage en notifikation fra appen, så du ikke selv skal holde øje med, hvornår du har fået svar (husk at tillade notifikationer).
Appen er på vej til din afdeling
Beboer appen er de seneste måneder blevet testet i 5 pilotafdelinger, og nu er vi snart klar til at lancere appen til alle beboere i AlmenBo Aarhus. Du vil modtage nærmere information, når appen er klar til din afdeling.
Download AlmenBo Aarhus beboer appen
Appen kan hentes i AppStore eller Google Play butikken. Direkte link til download af appen kommer snart.
Hvis du ikke benytter appen, har du selvfølgelig stadig mulighed for at sende opgaver til dit driftskontor via telefon, mail eller ved personligt fremmøde i kontortiden. Det er også muligt at tilgå appen via computer med et link.

Fordele ved at benytte appen er:
- Du kan give en præcis beskrivelse af opgaven med billede eller angive placeringen på et kort. Det gør registreringen af opgaven lettere, så du kan få den rette hjælp
- Din opgave bliver automatisk sendt til det rigtige driftskontor, så du ikke selv skal finde driftskontorets kontaktoplysninger
- Du kan følge med i hvor langt opgaven er og skrive med ejendomsfunktionæren
Guide til beboerapp
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til beboerappen?
Så kan du kontakte din ejendomsfunktionær. Du finder deres kontaktoplysninger under din afdeling.
Hvis du oplever tekniske problemer med appen, skal du skrive til post@almenbo-aarhus.dk. Så ser vi på det.
FAQ
Det er muligt at tilgå appen fra computeren, hvis du ikke har en smartphone. Du skal følge samme fremgangsmåde som beskrevet ovenfor. For at tilgå appen fra computeren, skal du benytte dette link: https://bit.ly/3rG1AL2.
Vi har lavet en guide, der forklarer hvordan du får oprettet dig i den nye beboerapp. Du finder den under ‘Guide til beboerapp’.
Vi har lavet en guide, der trin for trin, forklarer hvordan du opretter dig i appen. Du finder den under ‘Guide til beboerapp’.
Der kan sagtens være mere end én i husstanden, der bruger appen. Alt du skal gøre er at oprette dig som bruger på adressen.
Oftest skyldes fejlen, at du selv manuelt har tastet hele din adresse. Det er vigtigt, at du vælger din adresse på listen, der dukker op. Hvis det ikke løser problemet at vælge din adresse fra listen, er du velkommen til at kontakte os.
For at modtage notifikationer fra beboerappen, skal du have tilladt notifikationer i appen. Det gør du ved at gå ind under dine indstillinger, finde appen og tillade notifikationer
Hvis du gerne vil søge på en bestemt adresse eller placering på kortet, når du opretter en opgave, skal du klikke på forstørrelsesglasset øverst i venstre hjørne. Du kan nu indtaste den ønskede adresse. Det er også muligt at rykke rundt på kortet ved at flytte den sorte markør.
Nej, det er desværre kun muligt at tilføje et enkelt billede. Du kan forsøge at beskrive dit problem så godt du kan i beskrivelsen.