Afdeling 27

Skelagervej 48-118, 8200 Aarhus N

Velkommen til afdeling 27

Du bydes velkommen i afdeling 27. Vi håber, at du vil finde dig godt til rette i afdelingen. Afdelingen er beliggende på Skelagervej tæt på Skejby Centret og Via University College, Aarhus N. Afdelingen består udelukkende af ungdomsboliger.

Her på hjemmesiden kan du finde praktiske informationer, og læse om hvilke muligheder, der er i afdelingen.

Vi håber, at du vil falde godt til, og at du har lyst til at deltage i afdelingens fællesarrangementer af forskellig art.

Endnu engang, velkommen.

Afdeling 27 består af 36 stk. 1-vær. ungdomsboliger

Lejer betaler a/c varme over huslejen.
El efter forbrug afregnes direkte til NRGI.
Vand er inkl. i lejen.


Lejlighederne fordeler sig med:
1 rums på 30 m²

Driftskontor

Skelagervej 36
8200 Aarhus N

Telefon: 86 10 92 33
E-mail: nord@almenbo-aarhus.dk

Telefontid: Alle hverdage kl. 08.00 -10.00
Personlig henvendelse på Skelagervej nr. 36: Alle hverdage kl. 08.00 – 09.00
Personlig henvendelse på Illerupvej 42, gavl: Hver onsdag kl. 09.00 – 09.30

Vedligeholdelsesreglement A-ordning

Vedligeholdelse – Produkt- og kvalitetskrav

Afdelingen har A-ordning. Det betyder at:
– Du som lejer er forpligtet til at vedligeholde boligen i boperioden.
– Din bolig vil være normalistandsat, når du flytter ind, ligesom at den skal normalistandsættes, når du flytter.
– Du som lejer betaler udgifterne til normalistandsættelsen. Boligforeningen overtager gradvist noget af denne udgift.

Læs mere i afdelingens vedligeholdelsesreglement

Det er tilladt at holde én indekat eller to tam frittere/ildere.

I boligerne er der et trinette (med kogeplader og køleskab) samt en emhætte.

Som udgangspunkt kan du selv vælge internet- eller TV-udbyder.

Vi gør dog opmærksom på, at du selv skal kontakte en udbyder for at høre, om de kan levere på adressen.

Afregning foregår direkte til udbyderen.

Fælleshuset, Skelagervej 34:
Vilkår for lån af fælleshuset for beboere i afd. 25, samt for beboere i afd. 27, da afd.27, sammen med afd. 25, er med til at betale for driften.

Beboeres familiemedlemmer kan via beboeren leje fælleshuset til beboerpris.

Det er til enhver tid beboeren, der er ansvarlig for lejen, og betaling trækkes over beboerens husleje.

For udlejning af fælleshus kontakt:
Hanne Ørsted K.
Mail: kastri@outlook.dk

Nøgle:
Ved lejemålets start hentes nøglen i nøgleboksen, der hænger til venstre for køkkendøren.
Koden fremsendes pr. mail.

Efter endt udlejning afleveres nøglen i nøgleboksen.

Aflevering af fælleshus:
Efter brug afleveres huset opryddet og rengjort som beskrevet i ’Husorden, brugervejledning og inventarliste’, der følger med lejekontrakten.

Bestyrelsen vil efterfølgende kontrollere huset.

Ved mangelfuld rengøring:
Ved mangelfuld rengøring, bliver der sat et rengøringsfirma på, som lejeren får en regning på. Det vil sige, at det trækkes via husleje eller depositum.

Antal gæster i fælleshuset:
I fælleshuset må der max. være 50 personer.

Lokalet:
Lokalet måler ca. 9 x 9 meter

Inventar i fælleshuset:
Der er borde og stole til 50 personer, samt 3 Trip-Trap stole med bøjle og strop.

I lokalet er der 17 borde, og yderligere 4 borde på repos (trappen ned til kælderen.)
Bordene måler 80 x 120 cm
Endvidere er der 3 høje, runde borde ligeledes på repos.

Køkkenet indeholder bestik og service til 50 personer, diverse køkkenudstyr, kaffemaskine, elkedel, 2 komfurer, 1 køleskab, 1 køle/fryseskab samt opvaskemaskine.

I salen er der en Soundboks til Bluetooth (der er ikke Wifi!)Der er en projektor – denne kan kun lånes, hvis der spørges forud.

I fælleshuset er der støvsuger, gulvmopper inkl. moppeklude samt særligt rengøringsmiddel, der skal benyttes til gulvet.

Yderligere rengøringsartikler, toiletpapir, sæbe med mere, skal medbringes af lejer.

Leje af fælleshuset
Lejemålet går fra kl. 10.00 den ene dag til kl. 17.00 den efterfølgende dag.

For beboere er det muligt – mandag til torsdag – at leje fælleshuset i ½ døgn (ved fx børnefødselsdag kl. 8.00 – 20.00).

Betaling for beboere:
400 kr. for et døgn
200 kr. for ½ døgn (mandag til torsdag)

Betaling for ikke herboende:
1.500 kr. for et døgn + 3.000 kr. i depositum.

Gratis ved arrangementer, der henvender sig til alle beboerne i afdelingen.

Afregning
For beboere afregnes lejen over huslejen.

Ikke herboende afregner med AlmenBo administrationen.

Udgifter som følge af eventuelle skader eller mangel på rengøring vil blive trukket over huslejen for beboere og trukket fra depositummet for ikke herboende.

Afleveres nøglen for sent, afkræves der et gebyr på kr. 200.

Beløbet opkræves enten over huslejen eller trækkes fra depositum.

Husorden:
Lejer er ansvarlig for nedenstående:

  • Fælleshuset udlejes IKKE til personer under 20 år- med undtagelse af beboeren selv i hhv. afd. 27 og ungdomsboligerne i afd.25
  • Rygning i fælleshuset er IKKE tilladt – der må ryges på terrassen og udenfor hoveddøren, der er askebægre begge steder
  • Det er IKKE tilladt at medbringe husdyr i fælleshuset.
  • Arrangementet foregår uden støj og høj musik, der forstyrrer de omkringboende.
  • Døre og vinduer skal lukkes efter kl. 22.
  • Støjende adfærd udenfor fælleshuset er ikke tilladt.
  • Huset afleveres opryddet og rengjort.
  • Giv besked om evt. skader eller mangler

Ved brug af huset i øvrigt

  • Ved lån af fælleshuset til arrangementer i afdelingen er arrangørerne ansvarlige for rengøringen.

Overtrædelse af reglerne kan medføre udelukkelse fra fremtidig leje af fælleshuset.

Revideret november 2024

Det er desværre ikke lykkedes, at få valgt en afdelingsbestyrelse i afdelingen.

Organisationsbestyrelsen har derfor, ifølge vedtægterne, overtaget driften af afdelingen.

Hvis du går og har lyst til at få indflydelse på ”afdelingens ve og vel”, og sidde i afdelingsbestyrelsen, – kan administrationen kontaktes.

Ønsker du at aflevere en klage, skal dette altid gøres skriftligt direkte til administrationen.

Der er lige nu ingen afdelingsbestyrelse