Den nye foreningsaftale

10 afdelinger stemte for at tilslutte sig den nye foreningsaftale med Vios, på de ekstraordinære afdelingsmøder.

Torsdag d. 17. november blev der holdt ekstraordinære afdelingsmøder for hele 10 afdelinger på en aften i administrationen i Frydenlund. På møderne skulle de afdelinger, som er blevet opsagt hos Stofa, stemme om en ny foreningsaftale med Vios.

Beboere i de berørte afdelinger kan snart bestille hos Vios

Lidt over 70 beboere var forbi i løbet af eftermiddagen og aftenen, hvor alle 10 afdelinger stemte ja til den nye aftale. Kontrakterne er sendt afsted, og Vios har allerede bekræftet, at de har modtaget dem.

Beboere i afdeling 1, 4, 5, 6, 24, 36, 37, 38, 40 og 43 vil derfor snart kunne gå ind og bestille internet og tv gennem Vios, hvis det er det, de ønsker.

Er du beboer i en af de ovenstående afdelinger, bestemmer du selv om du vil benytte dig af den nye foreningsaftale. Hvis du ønsker at benytte dig af andre udbydere end dem i foreningsaftalen, kan du selv tjekke hvem der kan levere på din adresse på hjemmesiden find-internet.dk.

Her kan du få hjælp

Bestilling af internet og tv hos Vios kan ske online på www.vios.dk eller i butikken på Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C. Information med pakker og priser bliver omdelt af Vios, og kan også findes på deres hjemmeside.

Du kan få hjælp af Vios til det tekniske og bestilling af internet, tv og telefoni på:

Derudover har YouSee og Vios i samarbejde også to store dage, hvor man kan komme forbi og få hjælp til bestilling. De finder sted:

  • Mandag d. 21. november kl. 11-20: Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus C
  • Mandag d. 28. november kl. 11-20: Ceres Park, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C

Læs mere her: Få tv-signalet i hus

Husk også at række ud og hjælpe hinanden i afdelingen. Er du særligt god til IT? Eller har du helt styr på det med at bestille tv-pakker? Så tilbyd din hjælp.

Find referaterne online

Referaterne fra de ekstraordinære afdelingsmøder er allerede lagt op, og kan findes under de enkelte afdelinger.

Vi takker alle de fremmødte for god og konstruktiv dialog.

DEL GERNE DETTE INDLÆG