Afdeling 48

Stationsvangen 7A-65 , 8541 Skødstrup

Velkommen til afdeling 48

Stationsvangen ligger centralt i Skødstrup, ca. 14 km fra Aarhus – perfekt for dig, der ønsker både ro og nærhed til byen. Her bor du omgivet af grøn natur og stisystemer, mens du har let adgang til offentlig transport.

Alle boligerne har en mindre have, hvor udelivet kan nydes. Indenfor får du lyse, funktionelle rum med god planløsning. På de grønne fællesområder ligger en hyggelig legeplads med legestativ, gynger og sandkasse, og flere boliger har endda en skøn udsigt til Aarhus Bugt.

Byen byder på forskellige indkøbsmuligheder, fitness, skole og børnehave. Skal du ind mod Aarhus centrum kan du tage bus eller letbane.

Drømmer du om en bolig i afdeling 48? Så kan du skrive dig på den fælles venteliste hos Aarhusbolig.

Afdelingen består af 35 boliger.

Byggeriet er et tæt/lavt rækkehusbyggeri, som er opført i 2004. 2 rums boligerne er i ét plan og 3 rums boligerne i to plan. I 3 rums boligerne er der mulighed for ændring til 4 rums. Alle boligerne har mindre have. En del har udsigt til Aarhus Bugt.

Afdelingen er beliggende ca. 14 km fra Aarhus centrum. Der er ca. 2 min. gang til nærbane og bustransport.


Lejlighederne fordeler sig med:

2 rums a 54,1 m²
3 rums a 86,2 m²

Lejlighedstegninger

Driftskontor

Engskovbakken 1
8541 Skødstrup

Telefon: 86 97 91 11
E-mail: skoedstrup@almenbo-aarhus.dk

Kontortid: Alle hverdage kl. 08.30 – 09.00

Vedligeholdelsesreglement i afdelinger med B-ordning samt ungdomsboliger

Afdelingen har B-ordning. Det betyder, at:
– Du som lejer selv står for den indvendige vedligeholdelse af boligen i boperioden
– Udgifter til vedligeholdelse kan dækkes af boligens vedligeholdelseskonto, som du indbetaler til hver måned.
– Boligen ikke nødvendigvis er nyistandsat ved indflytning

Læs mere i afdelingens vedligeholdelsesreglement.

Du kan også læse mere om brug af vedligeholdelseskontoen her

Det er tilladt at have 2 stk. hunde, katte eller kaniner.

Der er komfur og emhætte (der er forberedt til opvaskemaskine)

Som udgangspunkt kan du selv vælge internet- og TV-udbyder.

Vi gør dog opmærksom på, at du selv skal kontakte en udbyder for at høre, om de kan levere på adressen.

Afregning foregår direkte til udbyderen.

Det er blevet muligt for beboerne i afdeling 48 at kunne leje fælleslokalerne i Afdeling 32 med festligheder for øje.

Lokalerne er beliggende på adressen Engskovbakken 3, lige ovre på den anden side af Grenåvej.

Lokalerne kan rumme ca. 50 personer med de opstillede borde og stole. Der er et stort og velfungerende køkken, så der er mulighed for at lave mad, men medbring selv kokkeknive, servietter, toiletpapir m.m. Men det vil du blive meddelt ved indgåelse af lejeaftalen.

Derudover er der et gæsteværelse, der kan lejes for rimelige penge, hvis man har mange overnattende gæster.

Priser for leje af fælleslokaler
Man – torsdag 225 kr. pr. dag
Fre-lør-søndag 600 kr. pr. dag

Leje af gæsteværelse
Leje pr. nat kr. 150

Gæsteværelset er udstyret med 3/4-seng, og der er to dyner og puder til rådighed.

For leje af fælleshus og/eller gæsteværelse:
Henvendelse – Dagligt. Træffes bedst i tidsrummet 19.00-21.00 til:
Erika Pedersen, Engskovbakken 55, tlf.: 23 24 81 50 eller mail: erika42@live.dk

Fælleshuset i afdeling 31, Hjelmagerparken kan ligeledes lejes af afdelingens beboere – christinalundorff@msn.com

Mange beboere er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig når de skal fraflytte lejemålet. Derfor har vi udarbejdet en lille vejledning, som forhåbentligt hjælper dig, når du skal flytte.

Læs mere her.

Vi kan oplyse, at afdelingsbestyrelsen består af:

Afdelingsformand:
Bjarke Vang

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Helen Jensen
Birgitte Jensen

Hvis du som beboer har nogle gode forslag og idéer kan de afleveres til afdelingsbestyrelsen, som så vil behandle dem på et møde eller snarest muligt.

Afdelingsbestyrelsen håber at modtage mange gode idéer og forslag fra jer – for uden jer går udviklingen i afdelingen let i stå.

Ønsker du at aflevere en klage, skal dette altid gøres skriftligt direkte til administrationen.