Nyhedsbrev – marts 2024

Fastelavn for store og små i afdeling 36

Lørdag den 10. februar var der inviteret til fastelavnshygge på Ladefogedvej i afdeling 36, Aarhus N. På dagen var ca. 20 børn og voksne mødt op, for at slå katten af tønden på de indkøbte tønder i forsøget på at blive kattedronning eller kattekonge. Og der var både klapsalver og jubel, da bunden gik på tønderne. Dagen sluttede af med kaffe, saft, godteposer til børnene, masser af grin og småsnak – og selvfølgelig også lækre fastelavnsboller.

Et par beboere stod for festen

Festen opstod, da et par beboere henvendte sig til bestyrelsen, fordi de gerne ville arrangere noget fastelavnshygge. Herefter slog de selv invitationen op i afdelingens Facebook-gruppe, mens bestyrelsen hjalp med det økonomiske. Alt i alt var det en vellykket fest, og et godt eksempel på, at man ikke behøver sidde i afdelingsbestyrelsen, for at kunne arrangere noget i sin afdeling. Tusind tak til bestyrelsen i afdeling 36, for at dele den fine historie.

Solceller producerede strøm for mere end 750.000 kr. i 2023

2023 var det vådeste år længe med flere skybrud og store mængder nedbør. Trods det regnfulde vejr blev der alligevel produceret en god portion strøm via vores solceller. Faktisk hele 286.961 kWh, svarende til el for over 750.000 kr.

2023 blev også året hvor vi gik fra 5 til 7 afdelinger med solceller, da afdeling 31 og 32 i Løgten og Skødstrup kom på listen.

Find nye fællesskaber i Aarhus

På platformen Boblberg, der er lavet i samarbejde med Rødekors, kan du finde nye fællesskaber i Aarhus og omegn. Det kan være alt fra en ny træningsmakker til en læse- eller strikkeklub, ligesindede til sårbare emner, et sted at være frivillig og meget andet. Læs mere på www.boblberg.dk/midtjylland/aarhus

Skriv dig på venteliste til en bolig i vores +55 bofællesskab Flintehaven

Er du interesseret i en bolig i vores +55 bofællesskab, Flintehaven? Eller kender du en, der er? Så er det en god idé at skrive sig på ventelisten nu via AARHUSbolig.dk. Vi forventer at kunne sende tilbudsbreve i april med indflytning til efteråret.

Klik her for at finde mere information om Flintehaven samt vores brochure og materialebeskrivelse.

Har du fået ny mail? Så husk at give os besked

Send en mail til post@almenbo-aarhus.dk med din nye mail, så får vi den opdateret i systemet.

Rigtig god påske!

Venlig hilsen

AlmenBo Aarhus

DEL GERNE DETTE INDLÆG