Afdeling 54

Flintehaven 2-68, 8462 Harlev J

Velkommen til afdeling 54

Flintehaven er placeret i den sydlige del af Harlev, et lille bysamfund 14 km vest for Aarhus. Med udsigt til landskabet omkring Harlev og et villaområde mod nord, er afdelingen placeret på grænsen mellem land og by.

Boligerne er for dig der er +50, der ønsker en bolig i tæt kontakt med naturen og et aktivt seniorliv. Derfor er fællesskab også omdrejningspunktet i det nye byggeri, hvor bebyggelsen og den indre fælles have er udviklet med særligt fokus på det gode naboskab og de nære relationer. De små møder i hverdagen kan opstå i afdelingens nicher og hyggekroge, ligesom der i fælleshuset og den indre fælles have er plads til sociale aktiviteter.

Privatsfæren sikres på terrassen eller altanen, som vender væk fra fællesskabet, og derved giver plads til ro og fordybelse.

Der er indkøbsmuligheder i byen og en direkte bus ind mod Aarhus, ligesom der også er gode forbindelser til hoved indfaldsveje. I og omkring Harlev er der masser af muligheder for at udforske forskellige fritidsaktiviteter såsom golf, svømning, gymnastik, badminton, krolf, tennis, fitness mv. Området byder også på masser af dejlig natur med gode muligheder for gåture mv.

Drømmer du om en bolig i afdeling 54? Så kan du skrive dig på den fælles venteliste hos Aarhusbolig.

Afdelingen består af 30 stk. 2-værelses og 24. stk. 3-værelses boliger

Boligerne består af 2 og 3 værelses lejligheder med egen altan eller terrasse.

Boligareal:
68-95 m² brutto + altan eller terrasse samt eget depotrum på 2,7-3 kvm.

Om byggeriet:
– Byggeriet er i 2 etager med elevatorer
– Solceller på taget til produktion af fælles solenergi til alle
– Mulighed for opladning af elbil med el ladestandere på p-pladser.

Billeder og video fra boligerne

Lejlighedstegninger

Driftskontor

Vistoftparken 102-104
8471 Sabro

Telefon: 40 15 78 42 og 86 24 28 39
E-mail: vest@almenbo-aarhus.dk

Telefontid: Mandag og torsdag kl. 8.30 – 9.30. Tirsdag, onsdag og fredag kl. 8.30 – 9.00

I afdelingen er det tilladt at have én hund eller én indekat.

Der er fokus på hverdagsfællesskaber med mulighed for spontane møder på fællesarealerne i afdelingen.

Eksempler på fællesskaber
– Fællesspisning
– Billard / bordtennis
– Hobbyrum / cykelværksted
– Kortspil
– Sy/strikkeklub
– Film/sportsaftener på storskærm
– Fælles idræt mm.

Om fællesarealerne
Afdelingen har bl.a. et stort fælleshus med fælleskøkken på 218 kvm, endnu et fællesrum på 73 kvm, 2 gæsteværelser og fælles indre have med mulighed for orangerier mv.

Fællesområderne er indrettet med støtte fra Nykredits Fond.

Der er to gæsteværelser i afdelingen, som kan lejes af Flintehavens beboere. I fælleshuset hænger en kalender, hvor du kan se, hvornår værelserne er udlejet.

Leje af gæsteværelser
Kontakt Ilse på mail Ilse.kejlberg@gmail.com eller telefon 20 90 40 53.

Som udgangspunkt kan du selv vælge udbyder.

Du kan bl.a. vælge AURA, som har lavet et tilbud til beboere i Flintehaven. Læs mere her.

Når du bor til leje, kan du måske få hjælp til huslejen gennem boligstøtte. Det er et kriterie, at din bolig har eget køkken, og at du bor fast i boligen.

Om du kan få boligstøtte, og beløbets størrelse, afhænger af mange ting. Kontakt Udbetaling Danmark eller Borgerservice, hvis du har brug for hjælp.

Du kan også selv beregne, hvor meget du ca. vil få i boligstøtte: Beregn din boligstøtte

Der er masser af muligheder for at udforske forskellige fritidsaktiviteter i og omkring Harlev fx golf, svømning, gymnastik, badminton, krolf, tennis, fitness mv.

Området byder også på masser af dejlig natur med gode muligheder for gåture mv.

Vi kan oplyse, at afdelingsbestyrelsen består af:

Afdelingsformand:
Anne-Marie Haugaard

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Per Gelser
Peter Thomsen
Henning Kristensen
Marianne Hansen

Hvis du som beboer har nogle gode forslag og idéer kan de afleveres til afdelingsbestyrelsen.

Afdelingsbestyrelsen håber at modtage mange gode idéer og forslag fra jer – for uden jer går udviklingen i afdelingen let i stå.

Ønsker du at aflevere en klage, skal dette altid gøres skriftligt direkte til administrationen på mail klager@almenbo-aarhus.dk.