Repræsentantskabsmøde 2022

”Det er godt at kunne samles igen, og være med til at påvirke hvordan vores boligforening skal se ud”.

Sådan lyder det fra Chris, formand for organisationsbestyrelsen i AlmenBo Aarhus.

Den 19. maj blev han genvalgt på repræsentantskabsmødet sammen med 3 andre medlemmer af organisationsbestyrelsen: Vicky Jensen, Morten Glud og Birthe Blach. Og der blev også valgt to unge suppleanter: Jeppe fra afdeling 53 og Karoline-Amalie fra afdeling 22.

Mere fokus på beboerdemokratiet

Til repræsentantskabsmødet fik repræsentanter fra de forskellige afdelinger præsenteret økonomien og nyheder fra året, der er gået.

Der blev bl.a. også talt om, hvordan vi i fremtiden kan tænke mere grønt, styrke fællesskabet og hvordan vi styrker beboerdemokratiet. Og netop beboerdemokratiet er vigtigt, da det er en af grundstenene for boligforeninger. Det er nemlig gennem beboerdemokratiet, at den enkelte beboer kan få indflydelse på sin boligafdeling.

Vi takker for et godt møde, og tillykke med valget til de valgte.

Læs referatet online under ‘Repræsentantskabet’ eller klik HER.

DEL GERNE DETTE INDLÆG