Vilkår omkring Coronavirus ved AlmenBo Aarhus

AlmenBo er på opfordring af regeringen gået i nødberedskab pt. frem til den 10. maj 2020 grundet Coronavirus. Det betyder bl.a., at kontoret er lukket for personlig henvendelse, og at der kan være længere svartider på mails. Udlejningen træffes på telefonen i tidsrummet mandag til torsdag fra 10.00-12.00 – fredag holdes der lukket.

Driftskontorerne holder ligeledes lukket for al personlig henvendelse – telefontider opretholdes, som de plejer.

ALLE driftskontorer er i nødberedskab og der vil derfor kun blive foretaget strengt nødvendige reparationer og arbejder i boligerne.

Repræsentantskabsmøde ved Almen Bo Aarhus 2020 udsat – klik her for skrivelse

Almen Bo Aarhus indtil videre

Ekspeditionen
Ingen personlig betjening.
Dog i særlige tilfælde vil der kunne træffes aftale om personligt møde fx ved underskrivelse af lejekontrakt.

 

Møder er aflyst
Møder med medarbejder i AlmenBo Aarhus er som udgangspunkt aflyst.

Møder, kurser og sociale arrangementer er lukket ned fra d.d.

 

Driftskontorer
Ingen personlig betjening

Se telefontid.

 

Ind- og fraflytningssyn
Der vil fortsat blive foretaget ind- og fraflytningssyn. Her gælder de skærpede retningslinjer om at spritte hænder af/ vaske hænder og holde en meters afstand.

 

Rundgang
Grundet de skærpede forhold vil de bygningsansvarlige selv foretage rundgang og fremsende notat af deres gennemgang til formanden. Der kan evt. aftales telefonmøde.

 

Ejendomsfunktionærer
Ejendomsfunktionærer og driftsmedarbejdere, der kommer i jeres afdelinger og boliger følger også skærpede retningslinjer vedrørende afspritning af hænder, frokost på skift og at holde god afstand.

For din egen sikkerheds skyld er det vigtigt, at du som beboer overvejer om dit gøremål kan udskydes til efter de 14 dage for at undgå eventuel smittespredning.

OBS: Når en ansat er i en beboers bolig, så skal vedkommende have adgang til vand og sæbe. Under besøget skal der holdes en meters afstand, så vi minimerer risikoen for smitteoverførsel.

Det kan i denne periode på de 14 dage ikke forventes, at der er fuld bemanding. Vi løser opgaverne, så godt vi kan i prioriteret rækkefølge.

 

De grønne folk
Gartnere og andre medarbejdere i marken vil fortsat varetage deres arbejde. De følger skærpede retningslinjer i forhold til afspritning af hænder, frokost på skift og at holde god afstand mv.

 

Alle boligsociale aktiviteter er lukket ned
Det gælder alle aktiviteter og møder i fælles- og beboerhuse.

 

Legepladser
Der henstilles til ved benyttelse af legepladser at følge myndighedernes anvisninger og kun samles få ad gangen samt holde afstand.

 

Vaskerier og fælleshuse
Vaskerier holdes åbent for beboere og her henvises ligeledes til, at der maximalt må opholde sig 10 personer ad gangen i det enkelte vaskeri samt at der holdes afstand.

Brugen af beboer- og selskabslokaler suspenderes og ophører og der lukkes for fremtidige udlejninger på ubestemt tid og allerede reserverede bookninger af beboer- og selskabslokaler annulleres.
Eventuelt betalte depositum tilbagebetales ved henvendelse til kontaktperson for udlejning af de respektive lokaler.

 

Likviditet/betaling leverandører
AlmenBo AArhus har stor forståelse for, at vores leverandører kan opleve udfordringer med likviditeten, hvilket vi gerne vil imødekomme ved at have fokus på at betale udestående så tidligt som muligt.

Information til leverandører og samarbejdspartnere
Se her

 

 

Smitte
Da Corona-virus er en ny form for virus, er vi alle modtagelige for smitte, fordi vores immunsystem aldrig har mødt virusset før. Derfor kan Corona-virus potentielt smitte langt flere, end influenza typisk kan.

Hvordan smitter det?

  • Virus smitter fra person til person via dråber, som spreder sig i luften ved hoste eller nys.
  • Hvis man får viruspartikler på hånden, fx ved håndtryk, og derefter gnider sig omkring næse eller mund, kan det sprede sig til luftvejene.

Hvornår viser smitten sig?
Tid fra smitte til symptomer, også kaldet inkubationstiden, opstår er cirka en uge, men kan både være kortere og længere (2-12 dage). Det betyder altså, at man godt kan være smittet uden at vide det.

 

Kan det smitte i inkubationstiden?
Det forventes, at man har størst risiko for at smitte andre, når man har symptomer. Selvom der er set eksempler på smittespredning fra personer, før de får symptomer, vurderer WHO, at udbruddet er drevet af smitte fra personer med symptomer.

 

Hvornår smitter det ikke længere?
Den nye Corona-virus minder meget om den influenzavirus, som vi kender herhjemme. Derfor er mønsteret for, hvad der sker, fra man bliver syg, til man bliver rask, også det samme. Når man er rask, smitter man ikke længere.

DEL GERNE DETTE INDLÆG