Udlejning sommerhuset i Dyngby

Er ferien for 2021 planlagt ?

Ellers har AlmenBo Aarhus et tilbud om en uges ophold i boligforeningens sommerhus, der ligger på Nordagervej 4, Dyngby Lyng, 8300 Odder.

For nye beboere kan oplyses, at huset består af en stor opholdsstue med køkken, nyere badeværelse, soveværelse med dobbeltseng, separat køjerum med 4 sovepladser samt overdækket terrasse med muret pejs. Huset ligger på en stor ugenert grund, hvor der er god tumleplads for børnene på plænen. Køkkenafdeling er forsynet med el-komfur, kaffemaskine, elkedel og køleskab med lille fryser. Huset er opvarmet med el-radiatorer samt varmepumpe. Der er en barneseng og en høj barnestol. Der er TV og radio med CD/DVD afspiller. Der er ingen internet. Der henvises til mange butikker i Odder.

Vi anbefaler at cykler medbringes – ellers kan de lejes på Saxild Strands Camping.

Kørselsvejledning vedlægges udlejningspapirerne. NB. Der er ingen bus til Dyngby.

Huset udlejes i år i perioden fra 1. maj til 23. oktober og kun ugevis fra lørdag kl. 14.00 til lørdag kl. 12.00. Der må ikke medbringes hund eller kat.

Prisen i år 2021 er:

Fra 1/5 – 26/6 kr. 900,00 pr. uge

Fra 26/6 – 7/8 kr. 1.100,00 pr. uge

Fra 7/8 – 23/10 kr. 900,00 pr. uge

Der betales kr. 400,00 i depositum ved tildelingen. Sommerhuset skal efterlades rengjort. Der vil efterfølgende blive fremsendt regning for evt. manglende rengøring.

Betaling for el-forbrug: Ved tildelingen opkræves kr. 300,00 i à conto-el. Der udleveres en formular til at notere forbruget på. Formularen returneres til kontoret, hvorefter det faktiske forbrug udregnes og afregnes.

Tildelingen sker efter ansøgning er modtaget i administrationen – sidste frist for ansøgning er mandag den 29. marts 2021. Der vil kort tid herefter blive skrevet til de heldige.

Ledige uger – efter tildelingen – ring til administrationen og forhør om eventuelle ledige uger.

Vi forbeholder os retten til at aflyse reservationer, såfremt bestyrelsen vurderer, at situationen med COVID-19 ikke tillader udlejning. Såfremt din reservation aflyses, får du naturligvis dit depositum/ leje tilbage.

Med venlig hilsen

AlmenBo Aarhus

DEL GERNE DETTE INDLÆG