Afdeling 24

Bødker Balles Gård 1-5, 8000 Aarhus C

Velkommen til afdeling 24

Med en bolig i Bødker Balles Gård bor du helt centralt i Aarhus. Et par skridt rundt om hjørnet finder du Frederiks gågade med hyggelige caféer og restauranter, og på få minutter står du på Strøget eller ved Magasin. Alt ligger lige uden for døren – og både uddannelsesinstitutioner, cykelafstand og gode transportmuligheder gør hverdagen ekstra nem.

Boligerne byder på en lys stue, et separat køkken og et godt værelse med plads til både seng og opbevaring. Alle lejemål har eget tremmerum, som giver ekstra opbevaringsmuligheder.

Bødker Balles Gård ligger midt i Aarhus C i et charmerende, roligt gårdmiljø lige ved siden af byens puls. Her bor du få skridt fra caféer, Strøgets shopping og gode transportmuligheder. En unik placering for dig, der vil bo centralt og samtidig have et hyggeligt og afskærmet nærmiljø.

Drømmer du om en bolig i afdeling 24? Så kan du skrive dig på den fælles venteliste hos Aarhusbolig.

Afdelingen består af 18 boliger.

Byggeriet er i 2 og 5 etager, og opført i mursten i 1983.
Der er dørtelefon i opgangene, og hvert lejemål har et tremmerum.

Lejlighederne fordeler sig med:

2 rums á 69 m²
3 rums á 79 m²

Hvidevarer: Komfur, emhætte og køle/frys.

Lejlighedstegninger

Driftskontor

Paludan Müllers Vej 89, gavl
8210 Aarhus V.

Telefon: 86 16 62 12
E-mail: midt@almenbo-aarhus.dk

Telefontid: Alle hverdage kl. 08.00 – 10.00
Personlig henvendelse: Alle hverdage kl. 09.00 – 10.00

Afdelingen har B-ordning, hvilket betyder, at du som lejer er forpligtet til at vedligeholde boligen i boperioden. Udgifterne hertil kan dækkes af boligens vedligeholdelseskonto, som du indbetaler til hver måned, mens du bor der.

Læs mere om brug af vedligeholdelseskontoen her

Der er ingen istandsættelsesperiode i forbindelse med fraflytning, hvilket betyder at lejligheden ikke fremtræder nyistandsat ved indflytning. Vedligeholdelseskontoen lukkes ved opsigelse.

Læs mere om B-ordning her

Vedligeholdelsesreglement i afdelinger med B-ordning samt ungdomsboliger

Det er tilladt at have én hund eller én kat.

Afdelingen har egne P-pladser.

Som udgangspunkt kan du selv vælge internet- og TV-udbyder.

Vi gør dog opmærksom på, at du selv skal kontakte en udbyder for at høre, om de kan levere på adressen.

Afregning foregår direkte til udbyderen.

Vaskeriet ligger i kælderen under nr. 1.

Adgang til vaskeriet
Du kommer ind med din lejlighedsnøgle.

Reservation af vasketid
Reservation sker på sedlen på opslagstavlen i vaskeriet.

Afregning
Sker over fælles udgifterne.

Nedbrud
I tilfælde af nedbrud på maskiner, rettes henvendelse til ejendomsfunktionæren.

Der findes et skur midt i gården til dagrenovation. Papcontainer findes i J.M. Mørks Gade.

Bortskaffelse af storskrald skal beboeren selv sørge for.

Mange beboere er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig når de skal fraflytte lejemålet. Derfor har vi udarbejdet en lille vejledning, som forhåbentligt hjælper dig, når du skal flytte.

Læs mere her.

Vi kan oplyse, at afdelingsbestyrelsen består af:

Afdelingsformand:

Dav Jacobsen
Bødker Balles Gård 3, 1. th.

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Kjeld Sørensen
Bødker Balles Gård 1, 1. tv.

Anette Hartvig
Bødker Balles Gård 5, 1. tv.

Afdelingsbestyrelsen holder møde ca. én gang om måneden. Mødeplan for afdelingsbestyrelsen findes i glasskabet – ved indgangspartiet – i hver opgang.

Hvis I som beboere har nogle gode forslag og idéer, afleveres de til afdelingsbestyrelsen, som så vil behandle dem på mødet, eller snarest muligt.

Afdelingsbestyrelsen håber at modtage mange gode idéer og forslag fra jer, for uden dem går udviklingen i afdelingen let i stå.

Ønsker du at aflevere en klage, skal dette altid gøres skriftligt direkte til administrationen.

Afdelingsbestyrelsesmøder