Nyhedsbrev – februar 2024

Tag på ferie i vores sommerhus i Dyngby

Som beboer i AlmenBo Aarhus har du mulighed for at leje vores sommerhus i Dyngby ved Odder. Huset udlejes i perioden fra påskeferien til efterårsferien i uge 42, og kun ugevis fra lørdag kl. 14 til lørdag kl. 12.

Om sommerhuset

Huset består af en opholdsstue med køkken, badeværelse, soveværelse med dobbeltseng, separat køjerum med 4 sovepladser og en overdækket terrasse med muret pejs. Vær opmærksom på, at der må ikke medbringes hund eller kat i sommerhuset.

Send din ansøgning i dag eller senest fredag d. 1. marts til kundeservice@almenbo-aarhus.dk

Læs mere om sommerhuset her

Lej sommerhuset i Dyngby

Pris pr. uge i 2024

Fra d. 23/3 – 29/6 kr. 1000 pr. uge

Fra d. 29/6 – 10/8 kr. 1.200 pr. uge

Fra d. 10/8 – 19/10 kr. 1000 pr. uge

Der betales 400 kr. i depositum ved tildeling samt 400 kr. i a conto el.

Sådan ansøger du

Send en mail med disse informationer til kundeservice@almenbo-aarhus.dk:

    • Dit navn
    • Din adresse og telefonnummer
    • Den ønskede uge og evt. 2 alternativer

    Tildeling: Efter ansøgningsfristen vil du få besked, hvis du har fået en af dine ønskede uger. Er I flere der ønsker samme uge, vil sommerhuset blive tildelt via tilfældig lodtrækning.

    Gordon mødte ind på arbejde kl. 1 om natten, for at stå klar til snestormen

    2024 startede med snestorm og isglatte veje. Derfor mødte Gordon fra driftsteam Viby ind kl. 1 om natten d. 3. januar med en dyne og pude under armen, for at være klar til at rydde sne fra morgenstunden. Det var dog en næsten umulig kamp, og trods indsatsen endte Gordon med at strande på arbejdet.

    Formanden inviterede på aftensmad

    Heldigvis var hjælpen ikke langt væk, for formanden for afdelingsbestyrelsen i afdeling 13, inviterede til aftensmad og vin. Sikke en flot gestus. Efter aftensmaden lånte Gordon nøglen til gæsteværelset og fik en velfortjent nats søvn.

    Tak til Gordon og resten af personalet for indsatsen under snestormen. Og tak til de beboere, der hjalp til hvor de kunne.

    Farvel til Michael og goddag til Søren og Rune

    Efter mere end 30 år har Michael Ovesen, ejendomsfunktionær i Tilst, valgt at gå på efterløn. Stor tak for indsatsen til Michael. Fremover bliver Tilst serviceret af driftsteam Sabro, der nu består af Frank Strøm og Torben Sørensen, der tidligere var i Frydenlund. De to tager sig fremover af Sabro, Tilst og den kommende afdeling 54 i Harlev.

    Goddag til Søren og Rune

    Nu hvor Torben skifter team, siger vi goddag til to nye ansigter i Frydenlund: Vores nye ejendomsfunktionær Søren, og den nye elev Rune. Hjertelig velkommen til dem begge.

    Venlig hilsen

    AlmenBo Aarhus

    DEL GERNE DETTE INDLÆG