Nyhedsbrev – Juni 2022

Forårsfrokost i afdeling 42

Den 5. maj var der forårsfrokost i afdeling 42, Højagerparken i Sabro. Afdelingsbestyrelsen deler lidt fra dagen med os:

“Afdelingen har fået nye havemøbler, så forårsfrokosten begyndte med indvielsen af de fine møbler. Bestyrelsen håber mange vil bruge møblerne her i sommerhalvåret”.

Mange tak til afdelingsbestyrelsen i afdeling 42, for at dele lidt fra begivenheden med os og det hyggelige billede af beboerne.

Kom til PLÆNEkoncert i Åbenrågade

Husker du PLÆNEkoncerterne fra sidste år? Nu kan du opleve dem igen. Afdelingsbestyrelsen i afdeling 10/51 har nemlig takket ja til to PLÆNEkoncerter her til sommer:

Den 25. juni klokken 12.30 og den 2. juli klokken 12.30 får vi igen fornøjelsen af omkring en halv times koncert i baghaven.

Mange dygtige kunstnere var forbi sidste år. De spillede og sang til glæde for mange. Vi beboere kunne sætte os ned på bænkene eller følge med fra stuerne.

Vi er glade for, at få tilbudt muligheden for 2 udendørs koncerter, og glæder os.

Tak til arrangørerne og kunstnerne.

– Bestyrelsen afdeling 10/51

Tak til afdelingsbestyrelsen i afdeling

10/51 for det gode tip.

Repræsentantskabsmøde 2022

Torsdag d. 19. maj blev der holdt repræsentantskabsmøde på Frydenlunds Allé. Her fik repræsentanter fra de forskellige afdelinger præsenteret økonomien og nyheder fra året, der er gået.

Disse medlemmer af organisationsbestyrelsen blev genvalgt:

Chris Cully (formand for organisationsbestyrelsen), Vicky Jensen, Morten Glud og Birthe Blach. Derudover blev der også valgt 2 suppleanter – Jeppe fra afdeling 53 og Karoline-Amalie fra afdeling 22. Tillykke med valget til alle.

Læs referatet online på www.almenbo-aarhus.dk under ‘Repræsentantskabet’ eller klik her.

Ændrede åbningstider i administrationen i juli

Det er sommer, solen skinner (forhåbentligt) og inden længe er det også sommerferie. I den forbindelse vil der være ændrede åbningstider i administrationen. Det betyder at:

Der er lukket for personlig henvendelse i administrationen om eftermiddagen i uge 29 og 30.

Husk, at du altid er velkommen til at sende os en mail, når der er lukket for personlig henvendelse.

Venlig hilsen

AlmenBo Aarhus

DEL GERNE DETTE INDLÆG